Varmelast er ansvarlig for

  • At sikre daglige fjernvarmebehovsprognoser til lastfordelingen i samarbejde med HOFOR, CTR og VEKS.
  • Planlægning af fjernvarmeproduktionen det næste driftsdøgn (day-ahead) i samarbejde med Ørsted, HOFOR og affaldsforbrændingsanlæggene. Produktionsselskaberne udmelder driftsklar produktionskapacitet, og udbyder kapaciteten efter en fast aftale om, hvilke omkostninger der kan indregnes. Varmelast beregner produktionsfordelingen mellem produktionsselskaberne på baggrund af deres udbud samt beregninger af eventuelle flaskehalse i fjernvarmenettet.
  • Justering af fjernvarmeproduktionsplaner i driftsdøgnet (intra-day) kl. 3.45, 7.45, 10.30, 15.45, 19.45 og kl. 23.45
  • Daglig driftsopfølgning af hvor langt den realiserede produktion har ligget fra den økonomisk mest optimale.
  • Udvikling af værktøjer til fælles optimering af lastfordelingen.
  • Sikring af det nødvendige datagrundlag til lastfordeling.
  • Samarbejde med CTR og VEKS’ kontrolrum samt backoffice-funktioner i hvert af de tre fjernvarmeselskaber.

Design

Designet er blevet løftet så det nu har fået et responsivt layout. Derudover har vi også redesignet Varmelasts identitet i form af nyt logo, fonte og farver.

Ønsket var, at skabe en identitet som kunne forenes med de samarbejdspartnere der står bag Varmelast, nemlig VEKS, Hofor og CTR. Derudover har det været vigtigt, at virksomheden afspejler en bæredygtig og grøn virksomhed, som gør sit for at planlægge varmeproduktion ud fra et økonomisk perspektiv for at sikre miljøvenlig fjernvarme.

GDPR og HTTPS

For at sikre, at websitet lever op til de nye GDPR regler, anvender sitet kun tekniske cookies som følger de nye EU lovkrav.

Sitet gemmer ingen personfølsomme data og de analyse data der opsamles til statistik, er anonymiserede. Ydermere, er sitet nu blevet optimeret rent sikkerhedsmæssigt med et HTTPS certifikat, således at brugernes interaktion med websitet er krypteret.

Sitecore 9.02 og Helix

Sitet er bygget i den nyeste Sitecore udgave og følger de gængse standarder indenfor Sitecore udvikling, nemlig helix principperne. Læs mere om vores anvendelse af standarder.

Det nye design og arkitekturen i opbygningen, gør det muligt at tilføje, fjerne og flytte rundt på komponenter. Redaktøren har dermed frie muligheder for at opbygge en side ud fra de komponenter som designet tillader. Der er derfor ikke længere tale om sidetyper, hvor man som redaktør tidligere har været begrænset af et design til en specifik side.

Arkitekturen og opbygningen ved hjælp komponenter, gør det endvidere muligt, at personalisere og a/b split teste på indhold i forhold til målgrupper

Det nye website, gør Varmelast i stand til, at servicere langt bedre på tværs af kanaler. Der er åbnet op for, at præsentere mere relevant information og opdateret indhold og derigennem servicere sine brugere langt bedre.

Se sitet på https://www.varmelast.dk 

Del artikel